Artikler

Ny komposit terrasse

Er du flyttet i nyt hus og synes at udearealerne omkring huset trænger til en opgradering eller har du kigget ud på din gamle terrasse og tænkt at det var på tide at få skiftet den ud.

Så har du nu muligheden for at starte op i et nyt og overskueligt gør-det-selv projekt.

Gør-det-selv projekt

En komposit terrasse er et nemt og overskueligt gør-det-selv projekt.

Du får leveret alle materialer lige til døren og kan bruge et par dage i en weekend eller hen over sommeren, på at få lagt din nye flotte terrasse.

Det er vigtigt at du får lagt et godt fundament for din terrasse.

Det kan være du kan bruge det fundament der allerede ligger der nu, alternativt skal du have lagt et fundament af stabilgrus eller lægge grus, have lavet opklodsning og lagt strøer.

Der er vigtigt du overvejer hvor lange dine terrassebrædder er, inden du lægger dine strøer, da afstanden på dine strøer afgør om terrassebrædderne kan holde til belastningen.

Hvis der er for langt imellem dine strøer, risikerer du nemlig at terrassebrædderne knækker når du går på dem.

Derudover skal du overveje højden på din terrasse og en evt. hældning.

Der findes rigtig mange guides på nettet der kan hjælpe dig med at få bygget et stabilt fundament til din nye kompositterrasse.

Miljøvenlig

Komposit terrassebrædderne er lavet af 65% genbrugstræ 25% genbrugsplast og 10 % bindemiddel. Brædderne bliver produceret på en miljøvenlig og bæredygtig måde.

Derfor er komposit planker den miljørigtige løsning, for dig der skal have lagt ny terrasse eller sat nyt havehegn op.

Udover udviklingsproceduren og genbrugsmaterialet slipper du også for at bruge kemikalier på at vedligeholde terrassebrædderne.

Vedligeholdelsesfri

Ligesom med havehegn kan det kræve meget vedligeholdelse at sørger for at træterrassen holder sig pæn og indbydende og fri for alger og råd.

Med en kompositterrasse slipper du får den årlige vedligeholdelse, da brædderne er meget robuste og holder til både vind og vejr. Grundet den høje koncentration af plastik er brædderne modstandsdygtige overfor råd og mug og du skal derfor ikke starte hver sommer med at behandle brædderne med diverse træ behandlingsprodukter.

Ingen splinter i fødderne

Udover en miljøvenlig og vedligeholdelsesfri terrasse, får du også med kompositbrædder en terrasse der ikke giver splinter i fødderne, når du går på den.

Når man vælger at bygge en terrasse af de traditionelle træsorter, kan man opleve at træet med tiderne mørner og bliver mere ru, hvis ikke man vedligeholder det ofte.

Når det sker, bliver brædderne mere ujævne og med tiden kan der komme små træsplinter til syne, som man kan være uheldig at træde op i fødderne, hvis ikke man passer lidt på.

Alt dette kan undgås ved at benytte sig af kompositmateriale til sit næste terrasseprojekt.

Kommentarer lukket til Ny komposit terrasse